PowerWash Simulator er et af de spil, som ikke burde kunne få succes, for hvor sjovt kan det være at rengøre ting med en højtryksspuler? Det er der mange, inkl. undertegnede, som synes er ganske underholdende, for spillet har nu rundet mere end 12 millioner spillere.
Det hjælper selvfølgelig på det, at PowerWash Simulator er tilgængelig på Game Pass, men ikke desto mindre, er det pænt mange spillere, som har kastet sig ud i at rengøre biler, legepladser og ikke mindst hele Lara Crofts palæ med en højtryksspuler.
FuturLab's CEO Kirsty Rigden siger:
We are continuously in awe of the impact our game has made on people. Now with a staggering 12 million players, it's clear that there's a desire for games like PowerWash Simulator that provide a soothing sense of satisfaction - and we intend to make them!
Har du prøvet PowerWash simulator? Hvis ikke, kan vi anbefale det, hvis du lige har brug for en times nærmest zen-like afslapning.
<social>https://twitter.com/PowerWashSim/status/1782407301460013563</social>