Noah Hawleys Alien-serie foregår få år før Prometheus

Og det lader til at handler lige så meget om AI som Xenomorphs.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-04-26

Blandt de mange kommende serieprojekter fra de diverse tv-giganter er Fargo-skaberen Noah Hawleys Alien-serie blandt de mest interessante. Han har gentagne gange bevist sit værd som showrunner, og slog fast fra starten af at hans Alien-serie både går tilbage til den retrofuturistiske æstetik fra den første Alien-film, og at den foregår på Jorden.

Nu ved vi lidt mere, eftersom Deadline kan bekræfte, at serien foregår få år før Prometheus smutter afsted i året 2093, og altså cirka 30 år før begivenhederne i Alien-filmen.

Igen, serien finder sted på Jorden, og handler mere om Weyland-Yutani og missionen om at skabe intelligent liv i form af de androider vi ser både i Prometheus i form af David, og i samtlige Alien-film efter det.

Det sjove er, at selvom serien foregår så tæt på Prometheus, så har Hawley bekræftet at han ikke betragter hverken den eller Alien: Covenant som en del af hans personlige tidslinje, og han har Ridley Scotts velsignelse der. Dermed er aliens, i hans univers, ikke et kunstigt skabt biovåben.

Glæder du dig?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage