Det har før været rygter om, at det fremragende Hi-Fi Rush fra Tango Gameworks skulle lande på Nintendo Switch, men indtil videre er det, udover Xbox og PC, kun udkommet på PlayStation 5, som et af de fire spil, som Microsoft valgte at udgive på nye platforme her tidligere på forårets.
Nu tyder meget dog på, at Hi-Fi Rush nu kan være på vej til Nintendo Switch, da spillet er blevet aldersmærket hos PEGI (Pan European Game Information) i Europa. Det kunne tyde på, at Microsoft meget snart vil annoncere spillet til Nintendos hybridmaskine.
Da Hi-Fi Rush blev annonceret til PlayStation 5, men ikke til Nintendo Switch, blev der spekuleret i, om det måske i stedet var på vej til den kommende Switch 2, men det ser heldigvis ikke ud til, at vi skal vente så længe.