Returnal kommer som tegneserie

Housemarque teasede for nogle dage siden noget Returnal-relateret - hvis du havde håbet på DLC eller en efterfølger, bliver du nok skuffet. Men tjek lige den her lækre animerede udgave først.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2024-05-02

For at markere 3 året for udgivelsen af Returnal til PlayStation 5, har finske Housemarque annonceret, at spillet kommer som tegneserie i samarbejde med udgiveren Dark Horse.

Tegneserien hedder Returnal: Fallen Asteria og kommer i tre bind - og en Returnal artbook er også annonceret sammen med en animeret udgave af det første bind af tegneserien. Det er lidt uklart, om den animerede udgave som du kan se nedenfor, er hele det første bind, eller blot en teaser. Men lækkert ser det i hvert fald ud.

Det vides ikke hvornår art book'en udkommer, men tegneserien kommer i en paperback-udgave den 22. oktober i boghandlen og er i specialbutikkerne fra 23. oktober og den kan forudbestilles nu hos blandt andet Amazon.

<social>https://www.youtube.com/watch?v=JR_3tPMJgGw</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage