Rise of the Ronin-salgstal passerer Nioh

Koei Tecmo er meget glade for modtagelsen.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-05-05

Selvom at spillet ikke fik samme anmeldelser som eksempelvis Nioh og Nioh 2, så kan det tydeligvis betale sig at indgå i et samarbejde med Sony, for Rise of the Ronin klarer sig godt.

Det forholder sig nemlig sådan at spillet er ved at passere begge Nioh-spil i forhold til rent salg, det har udgiver Koei Tecmo afsløret via en præsentation.

Dette er desuden til trods for at spillet er PlayStation-eksklusivt, som i andre tilfælde måske har været en hæmsko, såsom med Final Fantasy VII: Rebirth.

Udgiveren håber at spillet på sigt vil ramme fem millioner solgte eksemplarer, men det vides naturligvis ikke om det sker.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage