Der er meget der begynder at pege i retning af en ret stor Xbox-fremvisning i næste måned. Ikke kommer Microsoft naturligvis til at fokusere på de spil der skal ud i løbet af efteråret, men mange har også peget på at Gears 6 vil spille en ret central rolle.
Og det er ikke engang alt. Xbox-insider Klobrille har nemlig mindet os om via X, at da fans var skuffede over ikke at se Perfect Dark og State of Decay 3 ved sidste års showcase, så sagde Xbox Game Studios-chef Matt Booty, at vi gerne skulle forvente at se dem indenfor 18 måneder - det inkluderer netop næste måneds showcase.
Naturligvis gælder det også Gamescom i august og Game Awards i december, som markerer afslutningen på estimatet på 18 måneder, men vi kan vist roligt forvente at se mere til en række af de kommende spil.
Derudover er der naturligvis også Fable, The Outer Worlds 2, Marvel's Blade og South of Midnight for at nævne nogle få.
<social>https://twitter.com/klobrille/status/1787449439977607294</social>