Don't Nod og Focus Entertainment har meddelt, at det nu er muligt at hente en gratis demo af Banishers: Ghosts of New Eden på PC, Xbox Series X/S og PlayStation 5.
Demoen indeholder hele første mission, og gennemfører man missionen, vil ens fremskridt blive ført med over i det fulde spil, hvis man vælger at købe det.
Og det synes vi at man burde overveje. Vi satte et 8-tal på anmeldelsen da spillet landede tilbage i februar. Det er et simpelt og lineært action-rollespil, men også en virkelig smuk rejse og en virkelig god fortælling om, hvor langt man vil gå, og hvor meget man vil ofre af ens egen overbevisning, for at redde den man elsker.
Vi var positivt overrasket over Banishers: Ghosts of New Eden - og nu kan du prøve demoen.
<social>https://twitter.com/Focus_entmt/status/1787833731392090273</social>