Frontier har afsløret Jurassic World Evolution 3

Men de har gjort det uden billeder eller en trailer.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-05-10

Man må sige at dette er en spilafsløring der er ankommet uden stor fanfare. Frontier Developments har tidligere haft succes med Jurassic World Evolution, som fik en efterfølger kort efter, og nu kommer der så et tredje kapitel i den serie.

Dette har de afsløret overfor deres investorer (via IGN), og det udkommer imellem d. 1 juni 2025 og d. 31 maj 2026, hvor vi regner med at det bliver tættere på sidstnævnte.

Frontier har afsløret at de arbejder tæt sammen med Universal, som jo netop har afsløret at de kommer til at lancere en kæmpe spillefilm d. 2 juli 2025.

Glæder du dig til mere?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage