Vi troede at Kang the Conqueror skulle være den store skurk i den nuværende fase af MCU, og det kan stadig være tilfældet, men noget tyder på at den kommende Fantastic Four-film vil introducere en anden af Marvels helt store, centrale skurke - Galactus.
Og vi ved nu hvilken skuespiller der skal bringe skurken til live. The Hollywood Reporter kan bekræfte at Ralph Ineson er blevet castet i den ikoniske rolle.
Ineson har leveret sin dybe, raspende stemme til en række store karakterer, men han selv spillet med i Game of Thrones og The Witch. Senest har du måske hørt ham i både Diablo IV og Final Fantasy XVI.
Hvordan karakteren kommer til at se ud i filmen vides endnu ikke.