Republikanerne mod WoW

Politiker hængt ud i valgkamp
Tekst: Lee West
Publiceret 2012-10-05

Vi ved det alle: spil og virkeligheden hænger sammen. Dræber man i spil er man den rene dræbermaskine i det virkelige liv.

Nej? Ikke desto mindre er det nu blevet en del af den efterhånden ret farcefyldte amerikanske valgkamp.

Colleen Lachowicz som er demokraternes såkaldte Maine State Senate Candidate, bliver nemlig hængt ud af republikanerne som en syg sociopat. Årsagen? Selvfølgelig fordi hun spiller World of Warcraft.

Derfor har de samlet en række samtaler og hændelser og forvredet dem for at få budskabet igennem: spiller du WoW er du uegnet til politik. Eller som de selv skriver "Maine needs a State Senator that lives in the real world, not in Colleen's fantasy world.".

Det sker på deres hjemmeside, som de har oprettet til lejligheden. Tag et kig på Colleens World og lad os så høre, hvad I synes.

Her på redaktionen mener vi naturligvis at hun selv er ude om det: hun rollede jo Rogue. En formildende omstændighed er dog, at hun valgte en Orc.

MMO-spillet World of Warcraft er nu atter tilbage på 10 millioner spillere. I den første uge efter lanceringen af WoW-udvidelsen Mists of Pandaria d. 25. september, har den solgt 2,7 millioner eksemplarer. Hvor mange mon stemmer?

For the democrats Horde.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage