Bungie annoncerede tilbage i marts, at de ville udgive deres klassiske Marathon spil på Steam. Det første spil er netop landet og er tilgængelig på Steam til både Mac og PC og de to efterfølgende spil, Marathon 2: Durandal og Marathon Infinity, kommer senere. De vil, ligesom det første spil, være gratis.
Spillene er opdaterede versioner af de originale spil, er opdateret af Aleph One Developers og kører i Aleph One spilmotoren, som bruges til flere community-udviklede spil. Spillene er opdateret til at køre så godt som muligt på nyere maskiner, med blandt andet understøttelse for 60+ fps, widescreen HUD og positional audio.
Marathon trilogien udkom i 1994, 1995 og i 1996 og udkom eksklusivt til Mac og har fået en trofast følgerskare. De ses ofte som spillene, der lagde grundstenene for Halo serien.