XDefiant benytter ikke skill-baseret matchmaking

SBMM er blevet kritiseret i en række forskellige spil.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-05-16

"SBMM" eller "Skill-based Matchmaking" er blevet kritiseret i en række spil, fordi der oftest vejes nogle ret vage parametre, der tilsammen kan ende med at placerer dig sammen med spillere der er meget, meget bedre end dig, eksempelvis baseret på hvor længe du har spillet et givent spil.

Men sådan kommer det ikke til at være i det kommende XDefiant, for her er det egentlig bare tilfældigt hvem du skal op imod, og er på hold med, gode som dårlige - der er ikke noget system der aktivt forsøger at gruppere dig med lignende spillere.

Faktisk siger Ubisoft San Francisco ret direkte i et indlæg, at SBMM ødelægger det sjove ved multiplayer:

"We believe that no SBMM is paramount to a fun and varied game experience in the long-term."

Der er dog naturligvis Ranked Play, hvor du spiller sammen med andre der ligeledes ønsker en mere konkurrencepræget oplevelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage