Det kommende Rayman Legends bliver alligevel ikke klar til lanceringen af Wii U, og er i stedet blevet skubbet til første kvartal af 2013. Det skriver Ubisoft ifølge MCV i en kortfattet meddelelse.
"Rayman Legends vil blive lanceret verden over i det første kvartal af 2013", lyder det.
"Det glæder os at fansene er begejstrede over spillet, og vi tager os tid til at sikre, at vi leverer et spil der lever op til og forhåbentlig overgår deres forventninger. Vi vil snart have flere detaljer at dele".