Ubisoft deltager ved årets Gamescom-messe

Vi går ud fra at stort set al fokus vil være på Assassin's Creed.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-05-25

Lige nu er al fokus naturligvis på de fremvisninger vi kan forvente at se i næste måned, deriblandt Ubisofts egen Forward, men vi bør ej glemme at der også er reserveret en række centrale afsløringer kort tid efter ved Gamescom.

Og her ved vi nu at Ubisoft også deltager. I et kort indlæg på X bekræfter de at de også deltager ved messen i Köln d. 21 august, og vil derfor efter al sandsynlighed også medvirke ved Opening Night Live, som afholdes af Geoff Keighley.

<social>https://x.com/Ubisoft/status/1793636855134478790</social>

Vi forventer at meget af fokusset er på Assassin's Creed Shadows, eftersom Star Wars Outlaws er blevet lanceret på det tidspunkt.

Glæder du dig?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage