Green Lantern tv-serie skabes blandt andet af manden bag Lost og Watchmen

Begge serier var ret store succeser.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-05-27

Ligesom MCU vil James Gunns DC-filmunivers bestå af både biograffilm og tv-serier, men der bliver længere mellem tv-serierne, og de har angiveligt også større ambitionsniveau og budget. Den første af disse handler om Green Lantern, og nu ved vi lidt mere om den.

Via Instagram har Gunn afsløret at blandt andet Damon Lindelof skal levere serien, og han har tidligere haft stor succes med Lost (for en stund om ikke andet), Watchmen på HBO og The Leftovers.

"Yes, it's true. The Lanterns DCU series is putting together a crack team of writers, based on a wonderful pilot script and bible by Chris Mundy, Tom King, and Damon Lindelof. A hearty welcome to Chris and @damonlindelof as they join the DC Studios family (no welcome necessary for old @tomking_tk, who has been here nearly since inception)."

<social>https://www.instagram.com/p/C7ZgHmdArFH/</social>

Det er Nathan Fillion der spiller dette univers' Green Lantern, Guy Gardner, og ham ser vi næste sommer i Superman.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage