Det er efterhånden mange, mange år siden at Adam Sandler-komedien Happy Gilmore landede i biograferne, men overraskende nok har den et ret stærkt kultfølge den dag i dag. Og derfor var der mildest talt jubel online, da der opstod rygter om en efterfølger.
Men disse er nu blevet bekræftet - Happy Gilmore 2 er officielt på vej, og den kommer til Netflix. Som IGN skriver er dette blevet bekræftet under Netflix' Upfronts-præsentation, men udover at Sandler selv vender tilbage, så ved vi ikke mere om plot og det resterende cast.
Den blev betragtet som et overraskende box office-hit tilbage i 1996, eftersom den mod et budget på $12 millioner omsatte for $38 millioner. Nej, det er ikke sikkert den ville være gået i dag, men som Netflix-film kan det let være at succesen stort set er garanteret.
Skal du se den?