Square Enix udgiver, ud af det blå, to Octopath Traveler spil til Xbox og PlayStation

Octopath Traveler er landet på PlayStation - Octopath Traveler II er landet på Xbox.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2024-06-07

Square Enix annoncerede sidste år, at Octopath Traveler II ville udkomme til Xbox Series X/S, Xbox One og Game Pass i løbet af 2024 - og de seneste dage har der været flere forskellige rygter om Octopath Traveler serien til både Xbox og PlayStation.

Nu har Square Enix, nærmest ud af det blå og uden nogen forudgående annoncering, udgivet Octopath Traveler II på Xbox Series X/S, Xbox One og Game Pass (dette er allerede ude på PlayStation) - og udgivet det originale Octopath Traveler til PlayStation 4 og PlayStation 5 (dette er allerede ude på Xbox).

Nu kan begge Octopath Traveler spil altså fås på både Xbox og PlayStation (samt på Nintendo Switch og PC). Octopath Traveler II koster 449 kr. på begge platforme, mens det originale Octopath Traveler på PlayStation i øjeblikket kan fås til 296 kroner. Endelig har Square Enix også udgivet en bundle, hvor både Octopath Traveler og Octopath Traveler II er inkluderet til 559 kr. og denne bundle kan fås på både Xbox og PlayStation.

Det lader til, at Square Enix virkelig mener deres nye multiplatform-strategi alvorligt, da flere og flere af deres spil, nu udkommer på flere og flere platforme.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage