Der er ikke nogen tvivl om at Far Cry 2 havde rigtig mange lækre elementer, som dog til dels blev ødelagt af nogle lige så dumme design-beslutninger.
En af de værste var at man tvang spilleren til konstant at skulle køre gennem de samme områder, hvor tidligere besejrede vagter på mystisk vis havde genfundet livskraften. Det problem kommer dog ikke til at gentage sig i Far Cry 3, hvis man skal tro på et nyt interview som lead game designer Jamie Keen har lavet med OPM.
Keen fortæller således at man stadig kan bruge adskillige timer på at nyde omgivelserne fra et fartøj, men at udvikleren samtidigt har været meget bedre til at implementere et fast-travel-system.
Meget tyder på at Far Cry 3 bliver et af årets mest interessante actionspil, og vi glæder os enormt til spillet lander den 29. november.