Resident Evil 6 er landet, og Gamereactors chefredaktør tog en nostalgisk tur gennem serien. Ved samme lejlighed bad han jer også deltage og fortælle om jeres bedste RE-oplevelser. Vi har nu trukket to vindere, der kan vælge spillet til enten Xbox 360 eller Playstation 3 (send Lee en PM med valg).
Du kan læse alle kommentarerne her.
De to vinderbidrag kommer herunder.
Ghostman fortæller:
"Det er en svær beslutning, da jeg har to minder, der hver især står særligt tydeligt i min erindring.
Men det endelig valg falder på mit første møde med genren i form af Resident Evil 4.
Indrømmet, jeg altid været lidt af en tøsedreng, når det kommer til horror-området, især i mine yngre dage hvor skræmmende film o.l. ofte gav mig mareridt. Jeg har derfor altid undgået at stifte bekendtskab med spil, der som RE (i hvert fald før i tiden) primært havde til formål at skabe en uhyggelig og utryg stemning for spilleren.
Den holdning skulle senere revurderes. Da RE4 i sin tid udkom til GameCube, havde jeg stadig ikke den store interesse på trods af den massive omtale og mediernes kollektive hyldest.
I retrospektiv virker dette uforståeligt, men heldigvis skulle spillet senere blive genudgivet på Wii.
Allerede da jeg lagde mine klamme fingre på coveret, kunne jeg mærke anspændtheden stige, og da viste jeg, at mine nerver virkelig ville blive presset til det yderste. Noget der blev ikke bedre af det fede, røde 18 tal, der indikerede den anbefalede alder. Det var ikke for sjov det her.
Spillet bliver sat i maskinen, og jeg kan mærke, hvordan hjerterytmen ændrer karakter. Aldrig i mit liv havde jeg spillet et så 'voksent' spil med sådan en intens stemning. Den for tiden blændende grafik var med til at forstærke dette indtryk i form af yderst livagtige karakterer og troværdige, realistiske landskaber og omgivelser. Læg dertil en lydside, der opretholdt en konstant følelse af paranoia.
Hvad der står tydeligst i min hukommelse er første akt i spillet, hvor det hele begynder. Efter en eminent cutscene, der indikerer, at dette bliver en afsindigt medrivende historiefortælling, befinder Leon sig ude foran et øde, faldefærdigt hus. Alt antyder, at huset vil rumme noget grumt, men selvfølgelig skal det undersøges nærmere. Huset er beboet af en ældre, lurvet mand, og man sidder med en fornemmelse af, at noget slemt er på nippet til at ske. Ved hjælp af en integreret cutscene går manden pludselig til angreb med en økse, og da indtræffer første chok. Når man hidtil har været vant til uskyldige spil som Super Mario o.l. er dette en skarp kontrast.
Hjertet sprang et slag over, og jeg for op af sengen allerede klar til at slukke for maskinen. Dette skete dog ikke, det var derimod noget fascinerende ved at føle den angstskabte adrenalin pumpe rundt i kroppen og bevæge sig på randen af panikanfald. Jagten på næste sus var gået ind, og i det øjeblik viste jeg, at dette spil ville blive en helt særlig oplevelse og sluge al min fritid den kommende tid.
Dette spil introducerede mig for et helt nyt perspektiv på spilverdenen. Jeg havde aldrig før oplevet disse følelser i forbindelse med et spil, og selvom de umiddelbart lyder ubehagelige var der noget fængende over at opleve denne ekstreme indlevelse. Sidenhen har jeg aldrig følt mig så udsat og sårbar, men samtidig stolt over at overvinde den umiddelbare lyst til at slukke ved brug af et elektronisk medie, og derfor har dette spil en helt særlig plads i mit hjerte.
At gennemføre spillet gav helt sikkert hår på brystet, og samtidig følte man sig et ekstra hoved højere, og enhver lejlighed for at prale med sin bedrift blev udnyttet!
Jeg ved det kan lyde plat og barnligt, og jeg tvivler på, jeg kan genskabe samme følelse via endnu en gennemspilning, men datidsøjeblikket var så uforfalsket og oprigtigt. At evne at frembringe denne følelse er ægte spilglæde i mine øjne
Min anden historie omhandler det i nogens øjne skuffende RE5, men den må vente til en anden god gang"
Danielcode leverede denne fortælling:
Selvom jeg også holder mest af de gamle RE spil, er min yndlings oplevelse dog blandt de nyere, nemlig Resident Evil 5 i DLC pakken "Lost in Nightmares" hvor du spiller som Chris og Jill i Weskers såkaldte Haunted Hause, jeg har altid holdt meget af Co-op funktionen og det skulle selvfølgelig heller ikke snydes denne her gang.
Mig og min kammerat havde spillet pakken igennem adskillige gange og var nu nået til den sværeste sværhedsgrad, vi starter selvfølgelig stille og roligt op, vi vidste hvordan de forskellige puzzles skulle løses, men så HOLY SHIT braser væggen sammen og en tre meter høj zombie med et motherfucker stort anker i hånden går hen og One Shooter min ven, (min ven er ikke den helt store gyserspilsfan, så de chok han får er ubeskrivelige).
Vi kæmper os selvfølgelig videre, og klokken begynder at blive mange, men vi er fast besluttet på at gennemføre det... Så kommer vi til mit absolutte yndlingssted, vi er nu faldet ned i en slags kloak, og er strandet vidt forskellige steder uden våben, vi vidste at de mange 3 meter høje zombier nu skulle klares uden våben kun ved hjælp af omgivelserne, og ikke nok med det, hver gang man prøvede at undslippe dem kom en zombie op af vandet og holdt en fast mens man blev overvældet at et stort anker fra oven. min ven var ved at skide sig selv i bukserne igen... BEDSTE OPLEVELSE EVER... Håber det nye RE også vil give nogle gode oplevelser.
Tak for nogle fantastiske bidrag til jer alle, og tillykke til vinderne.