Housemarque arbejder på et nyt "Big AAA Action Game"

De vedligeholder samme niveau som de satte med Returnal.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-07-02

Frem til Returnal lavede finske Housemarque lidt mindre PlayStation-eksklusive titler, men det lader til at de har fået smag for større AAA-spil, særligt efter at de officielt er blevet købt af Sony.

Vi ved ikke noget om deres næste spil, udover at det tilsyneladende er en ny IP, og altså ikke Returnal 2. Men vi ved at det bliver stort.

De leder efter nye ansatte, og i opslaget står der dette;

"If you wish to join us for our next journey, apply today! We are looking for a Senior Game Designer focusing on Enemy and Boss design for our next big AAA game!"

Der står også at man skal have en "passion for action games", og at det kræves at man har erfaring med Unreal Engine, så noget tyder på at vi har noget stort i vente.

Hvor længe der er til en eventuel afsløring vides dog ikke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage