Studiet bag Robocop: Rogue City arbejder på "unannounced action RPG project"

Teyon er i gang med noget nyt, og det er vi mange der er glade for.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-07-05

Der var mange der var relativt skeptiske overfor udvikler Teyon, da de i første omgang fremviste deres ret tro fortolkning af Robocop-karakteren og universet i form af spillet Robocop: Rogue City, men det færdige produkt skulle vise sig ikke bare at imponere fans af netop det her sci-fi univers, men at høste ret flotte anmeldelser generelt.

Ikke bare det, salget har tilsyneladende været fornuftigt også, så Teyon er nu gået i gang med et nyt projekt. Det ved vi via skarpe brugere på Reddit, der har opdaget at studiet for nylig har offentliggjort diverse jobopslag.

Her bekræfter de at de arbejder på et "unannounced action RPG project", som angiveligt er bygget i Unreal Engine 5, og er under udvikling til både PC og konsoller.

Vi krydser fingre for at de inden alt, alt for længe vil afsløre yderligere detaljer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage