Rygte: EA Sports FC 25 udgives i september

En officiel annoncering skulle være lige på trapperne.
Tekst: Rene Leclair
Publiceret 2024-07-08

I hvad der muligvis kunne være årets mindst overraskende nyhed, står EA Sports FC (den tidligere FIFA-serie) til at få sin årlige udgivelse til efteråret, selvom om der endnu ikke er meldt noget officielt ud.

Det er IGN, der kan rapportere, at den sædvanligvis ret troværdige franske insider billbil-kun kan oplyse, at EA Sports FC 25 er sat til at udkomme den 27. september. Udover den officielle udgivelsesdato siger billbil-kun også, at EASFC 25 vil komme i to versioner: en standard version til $69.99 og en Ultimate Edition til $99.99. Sidstnævnte vil give adgang til syv dages early access.

Det er forventet, at årets udgave igen vil være cross-gen og udkomme både til PS4, Xbox One, PS5 og Xbox Series S/X.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage