Salget af Elden Ring steg med over 450% i juni i England

FromSoftware's action-rollespil fik et kæmpe boost, takket være udgivelsen af Shadow of the Erdtree.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2024-07-10

Elden Ring udkom i slutningen af februar sidste år og her, halvandet år senere, er den første og eneste store udvidelse til spillet, Shadow of the Erdtree, landet - og det har skudt nyt liv i Elden Ring.

I England steg salget af Elden Ring med 467% og sendte spillet fra en 23. plads på salgslisten i maj måned til en 4. plads på junis salgsliste. Elden Ring blev kun overgået af kæmperne EA Sports FC 24 og det konstant godt sælgende Grand Theft Auto V - og af F1 24, der også fik et boost op af de engelske salgslister, takket være det britiske grand prix på Silverstone i weekenden, hvor der i øvrigt var tre briter der kvalificerede sig som 1, 2 og 3 og faktisk stod briten Lewis Hamilton øverst på skamlen efter søndagens løb.

Men det er en helt anden historie - du kan se den fulde engelske top 10 over de bedst sælgende spil i juni måned nedenfor.

1. EA Sports FC 24
2. Grand Theft Auto 5
3. F1 24
4. Elden Ring
5. Hogwarts Legacy
6. Civilization 6
7. Red Dead Redemption 2
8. Call of Duty: Modern Warfare 3
9. Grand Theft Auto Online
10. Rainbow Six Siege

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage