Mange kunne ikke se hvad PlayStation Portal skulle bruges til, da den landede i november sidste år - jeg skal da ikke være bleg for at indrømme, at jeg var blandt dem.
Men amerikanerne har i hvert fald taget enheden til sig, da den både er det bedst sælgende stykke tilbehør i USA i maj måned og det bedst sælgende stykke tilbehør overhovedet i 2024 indtil videre i USA.
Sony har ikke oplyst salgstal for PlayStation Portal, men i februar sagde PlayStation vice president of product management Hiromi Wakai, at efterspørgslen efter PlayStation Portal "continued to exceed our expectations."
Magnus var også rimelig glad for PlayStation Portal, da han fik fingrene i den - har du en? Hvad synes du om den? Har den været pengene værd?