Once Human sparker døren ind på Steam med et player count på 130.000

Endnu en stærk survival-spil debut viser, at genren er mere populær end nogensinde.
Tekst: Rene Leclair
Publiceret 2024-07-11

Survival-spil, især dem der lader dig at samle ressourcer, crafte og bekæmpe fjender sammen med venner, er blevet stadig mere populære i de senere år. Palworld, Enshrouded og nu Once Human har tiltrukket store mængder spillere kort tid efter deres lancering.

Once Human, et post-apokalyptisk survival-spil fra Starry Studio og Netease Games, sætter dig og dine venner op imod mærkelige monstre, mens I afdækker verdenens hemmeligheder. Spillet har allerede tiltrukket megen opmærksomhed, med over 131.000 spillere på sit højeste ifølge SteamDB.

Spillet er gratis, så der er ingen adgangsbarriere, men anmeldelserne påpeger også nogle potentielt tvivlsomme apps, der installeres sammen med spillet, så vær opmærksom. Flere har dog også påpeget, at dataindsamlingen er eksklusiv for asiatiske regioner, så for os uden for disse regioner ser det ud til, at vi er fri for bekymringer hvad det angår.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage