Rygte: Xbox overvejer at opgive markedsføring af konsoller i Europa og andre markeder

I stedet vil de satse på kun at promovere Game Pass, PC og cloud gaming.
Tekst: Rene Leclair
Publiceret 2024-07-12

Det har allerede været en turbulent uge, i et forvejen turbulent år, for Xbox. For et par dage siden løftede Microsoft sløret for kommende prisstigninger og store ændringer for og af Game Pass, hvilket ikke gled lige let ned for alle.

Tom Warren, der er journalist (og normalt ret velinformeret omkring alt Microsoft), mente dog åbenbart, at der var plads til lidt mere brænde på Xbox-bålet. I hvert fald skriver Warren i sin blog på The Verge, at han har hørt forlydender om, at Microsoft seriøst overvejer at stoppe helt for markedsføringen af Xbox konsoller i flere udvalgte markeder under EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika), og i stedet udelukkende satse på markedsføring af Game Pass, cloud gaming, PC og controllere i de markeder.

Warren skriver:

"In May, I received a tip that Microsoft is changing up its Xbox strategy for the new financial year in the EMEA regions. I haven't been able to fully verify this, but the tipster claimed Microsoft will stop marketing Xbox consoles in certain markets in EMEA and focus only on Game Pass, cloud gaming, PC, and Xbox controllers. Microsoft has been struggling to sell Xbox Series S / X consoles in many countries across EMEA, and the tipster believes Microsoft will now allocate less console stock to Europe as a result."

Som Tom Warren selv siger, så har han ikke kunne få verificeret sin kildes påstande, så tag det hele med et gran salt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage