Aliens: Fireteam Elite får angiveligt en efterfølger. Ifølge information, der har cirkuleret på Reddit, er en efterfølger med kodenavnet Project Macondo under udvikling og kunne udgives i Q3 2025.
Ifølge spillets lækkede information, vil der tilsyneladende blive lavet nogle ændringer i efterfølgeren. Faste karakterer vil blive givet til spillerne med deres egne unikke færdigheder og evner. Derudover vil der blive tilføjet en ny spiltilstand kaldet Annihilation, som er en variation af originalens horde mode.
Ingen mikrotransaktioner er i øjeblikket planlagt, og en 8-12 timers kampagne er også sat til at blive inkluderet. Selvfølgelig skal du tage disse rygter med et gran salt, da intet officielt er blevet annonceret endnu.
Det originale Aliens: Fireteam Elite udkom tilbage i 2021, hos mange var begejstringen dog til at overse.