Siden den noget ujævne lancering af Halo Infinite, har der været megen spekulation om, hvordan fremtiden så ud for såvel Halo franchisen, men ikke mindst for dens nuværende udvikler, 343 Industries. Nu kan de spekulationer så tiltage yderligere.
For via wccftech kan Bathrobe Spartan, som tidligere har vist sig at være en pålidelig kilde angående den populære serie, afsløre nye oplysninger om franchisens fremtid og dens udvikler. Ifølge rapporten, baseret på information modtaget fra nuværende og tidligere medarbejdere hos 343 Industries, blev studiet nedskalleret i 2023 og 2024, hvor det gik fra omkring 500 medarbejdere til mindre end 280. Interne kommunikations- og marketingteams blev også reduceret, og Microsoft administrerer dem nu.
"As Microsoft is no longer confident in 343 Industries' internal development, future entries in the series will be developed by other studios, with the series developer focusing only on the concept and pre-production phases and supervising development."
Hvad angår fremtidige Halo-spil siger Bathrobe Spartan, at to store projekter i øjeblikket er i forproduktionsfasen. Et af dem vil indeholde multiplayer med et meget højere antal spillere end hvad serien før har haft. Hvad disse projekter er, vides ikke, men der spekuleres i, at de er en Halo CE Remake og det andet er næste hovedspil i serien, hvor sidstnævnte sandsynligvis er det projekt, der indeholder den førnævnte multiplayer-mode.
Men hvis 343 Industries fremover kun skal stå for at overse den slags projekter, så kan man med rette begynde at spørge sig selv, om de overhovedet længere har reel eksistensberettigelse som spillstudio.
Alt dette er stadig kun på rygteplan, så sædvanlige mængder gran af salt vil være tilrådeligt.