Michael Mann ønsker at begynde optagelserne til Heat 2 sidst på året

Lige nu arbejder han på manuskriptet til filmen.
Tekst: Rene Leclair
Publiceret 2024-07-17

For to år siden udgav Michael Mann en efterfølger (som samtidig var halvt prequel) til en af de mest ikoniske action-dramaer fra halvfemserne, Heat. Men bare rolig, grunden til, at du muligvis ikke har hørt om dette projekt er, at han faktisk udgav efterfølgeren som en roman først og ikke film. Bogen blev dog taget godt imod, og nu er en filmatisering på vej.

Mann selv kan nu dele lidt flere detaljer fra det kommende projekt og dets tidshorisont. I et længere interview med LA Times siger Mann, at han lige nu skriver på manuskriptet, men, at han håber at kunne komme i gang med optagelserne i slutningen af 2024 eller starten af 2025.

Hvad angår castet til filmen (Adam Driver og Austin Butler har bl.a. været rygtet til at overtage De Niro og Kilmers respektive roller fra den originale film), siger Mann bare:

"I can't talk about that."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage