Jude Bellingham er dette års EA Sports FC 25's cover atlet

Den engelske Real Madrid midtbanespiller er den seneste til at indtage hovedscenen i fodboldspillet.
Tekst: Rene Leclair
Publiceret 2024-07-18

I går blev EA Sports FC afsløret, og samtidig kunne vi præsentere et stort første kig på spillet. I samme anledning blev det så også afsløret, hvem der er blevet udvalgt til at pryde coveret af spillets standardudgave i år.

Efter Manchester Citys Erling Haaland var coverstjernen på EA Sports FC 24, er Englands og Real Madrids 21-årige midtbanestjerne Jude Bellingham blevet valgt som den næste coverstjerne for fodboldserien.

Det kommer ikke som en stor overraskelse, i betragtning af Bellinghams nuværende globale berømmelse, hans fremragende sæson for Real Madrid i sidste sæson og det faktum, at han er ekstremt populær blandt mange unge drenge og - ikke mindst - piger.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage