Steam horror-darling The Mortuary Assistant kommer til konsol i næste måned

Spillet udkom på PC i 2022 og Switch i 2023, men nu kommer det endelig på Playstation og Xbox i en Definitive Edition.
Tekst: Rene Leclair
Publiceret 2024-07-19

Hvis det ikke er morbidt og angstfremkaldende nok med en first-person bedemandssimulator, så læg en historie om et hjemsøgt lighus oveni, tilsæt ildevarslende stemning og strø godt med jump scares ud over hele herligheden, og så har du opskriften på DarkStone Digitals The Mortuary Assistant.

Spillet udkom på Steam tilbage i 2022 (og året efter på Switch), og blev hurtigt lidt af en darling for horror-fans og Twitch-streamere. Nu får du så også mulighed for at skræmme dig selv hvidhåret på PS4, PS5, Xbox One og Xbox Series X|S. Udgiver DredXP har i et tweet annonceret, at spillet lander på PlayStation og Xbox den 2. august.

<social>https://x.com/DreadXPGames/status/1813951961055592770</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage