GTA VI vil blive mere af det samme, hvis man spørger en tidligere Rockstar ansat

Så vi skal ikke forvente, at Rockstar genopfinder den dybe tallerken.
Tekst: Rene Leclair
Publiceret 2024-07-24

Der er næppe nogen tvivl om, at Grand Theft Auto VI er det mest ventede spil i verden lige nu. Der bliver spekuleret i øst og i vest, og (over-)analyseret på hver eneste lille nyhed om titlen, der finder vej til internettet, i et forsøg på at finde ud af, hvilke nyheder og overraskelser spillet vil tilbyde.

Men hvis man skal tro Obbe Vermeij, en tidligere Rockstar-medarbejder der har arbejdet på tidligere spil i serien, vil det sjette spil i serien blive mere af det samme, og han advarer nu fans om ikke at forvente, at Grand Theft Auto VI på nogen måde vil genopfinde genren.

I et interview med SanInPlay udtaler Vermeij: "I don't think it is going to be wildly different from GTA 5, people might be a little disappointed, [...] but it's still going to be the best game out there,".

Han tilføjer også, hvordan Rockstar bestemt gør, hvad de kan, for at skubbe grænserne for mediet. Dog nævner han også, at mange fans ser ud til at forvente lidt for meget af spillet, og dermed risikerer at blive skuffede, når Grand Theft Auto VI - efter planen - lander på konsollerne næste år.

Du kan se det fulde interview her.

<social>https://www.youtube.com/watch?v=XpF3lMqgPSw&t=1922s</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage