Fargo tror på Kickstarter

Vil bruge servicen igen i fremtiden
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2012-10-29

Brian Fargos Inxile Software er lige for tiden godt i gang med udviklingen af Wasteland 2, der som bekendt er blevet finansieret gennem Kickstarter, og lederen fortæller nu at det ikke er sidste gang han forventer at bruge servicen til hans projekter.

Forklaringen lyder at Fargo naturligvis er glad for at brugerne selv i højere grad for lov til at bestemme hvad de vil spille, men også at man sikrer sig et levende, dedikeret publikum gennem de mennesker som vælger at støtte finansielt.

Med et publikum der allerede har en erklæret interesse i et produkt, mener Fargo således også at man kan spare penge på PR, da man ikke er lige så afhængig af at henvende sig til potentielle købere.

Tror I at Kickstarter eller en lignende service, er fremtiden for spil?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage