Flintlock: The Siege of Dawn er en ganske interessant AA-udgivelse og det er ude nu på Xbox Series X/S, PS5 og PC. Den forholdsvis lille udvikler A44 Games har nu på mediet X meddelt, at spillet har rundet 500.000 spillere.
Dette er nået på bare 2 uger og det er ganske flot, men med til historien hører også, at spillet udkom på Game Pass på lanceringsdagen, så de 500.000 afspejler med stor sikkerhed næppe antallet af solgte eksemplarer.
Magnus anmeldte Flintlock: The Siege of Dawn her på Gamereactor, hvor han blandt andet skrev: "Flintlock: The Siege of Dawn er en massiv præstation af A44, det må vi ikke glemme. Det her er et relativt lille hold, der har brugt mange år på at realisere et spil der på stort set alle måder konkurrerer langt uden for teamets normale vægtklasse. På den måde er det vildt at der er ikke er flere kompromisser, eller forfejlede designforsøg, for det er svindende få ting man kan pege på der decideret ikke fungerer her."
Du kan læse den fulde anmeldelse her.