Ubisoft har åbenbart valgt at stoppe udviklingen af deres sociale udvidelse af Ghost Recon-serien: Ghost Recon Commander.
Nyheden kom i første omgang fra Loot Drops (udvikleren) Brenda Romeros Twitter, der fortalte følgende:
"Sad news. Today, Ghost Recon Commander was cancelled. As a result, we laid off a team of kick-ass developers. If you have openings, ping me. "
Udgiveren valgte dog senere at stå frem og bekræfte nyheden på Inside Social Games, hvor det yderligere lød at spillet vil forblive online til slutningen af kalender-året, og at det ikke længere vil være muligt at købe sig til spil-indhold.