EA's underskud vokser

Men digitalt salg er i stor fremgang
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-10-31

EA fremlagde i går aftes deres seneste kvartalsregnskab, der viste et dalende salg og større underskud end samme periode sidste år. Alligevel var resultatet bedre end analytikernes forventninger, skriver VG247.

EA kom ud af kvartalet med et underskud på $381 millioner (cirka 2,2 milliarder kroner), og en omsætning på $711 millioner (cirka 4 milliarder kroner). I samme kvartal sidste år havde man til sammenligning et underskud på $340 millioner og en omsætning på $715 millioner.

Ifølge EA-bossen John Riccitiello skyldes tilbagegangen hovedsageligt at Medal of Honor: Warfighter ikke har levet op til forventningene.

På den positive side er omsætningen fra digitalt salg i fremgang - $324 millioner i år, mod $234 millioner sidste år. Omsætningen fra mobilspil er også vokset, mens det gennemsnitlige antal spillere på de sociale spil er faldet fra 101 millioner til 42 millioner.

I forbindelse med regnskabet har EA nedjusteret deres forventninger til resten af rengskabsåret, med henvisning til at vi befinder os i slutningen af denne konsolgeneration, og salget af spil derfor går sløvere end førhen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage