Hvis vi skal tro Take-Two, så vil den næste konsolgeneration indebære et brud med tendenser inden for spiludvikling, idet at produktionsomkostningerne kan komme til at falde. Hidtil er de vokset nogenlunde konstant, men takket være bedre værktøjer og smartere hardware vurderer man nu, at omkostningerne i stedet kan falde.
Det fører næppe til lavere priser på spil, men forhåbentlig kan det betyde, at udgiverne tør tage flere chancer, eller at der bliver bedre plads til de titler, der ikke jævnligt sælger flere millioner.