Ouya kører nu på Jelly Bean

Devkits klar til december
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-11-01

Folkene bag den kommende Ouya-konsol har offentliggjort en statusopdatering på deres Kickstarter-side, hvor de blandt andet fortæller at den lille maskine nu kører Android 4.1, også kaldet Jelly Bean, i stedet for version 4.0, kendt som Ice Cream Sandwich.

Samtidigt fortæller de også, at de første printplader til Ouyaens indmad dukkede op i sidste uge, og at tidsplanen for maskinens udvikling indtil videre holder.

Det betyder at de første udvikler-versioner af Ouya bliver klar i december som forventet, og konsollen vil blive klar til lanceringen i marts.

Ouya er en lille sag - præcis hvor lille, kan du se på billedet nedenfor, der viser en af de færdige printplader til konsollen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage