HD-opdatering af Stronghold

Gratis hvis du har originalen
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-11-01

Hvis du har et eller flere af spillene Stronghold, Stronghold Crusader og Stronghold Crusader Extreme stående på din (eventuelt virtuelle) spilhylde, kan du se frem til en gratis opgradering af dit spil.

Firefly Studios lancerer nemlig HD-udgaver af både Stronghold og Stronghold Crusader i dag, og som en tak til spillets community giver de opdateringen gratis til alle, der i forvejen har spillet.

HD-udgaverne bliver blandt andet tilgængelige på GOG, GetGames og DotEmu, mens HD-patchen kan hentes fra GamerFront og GamersHell, med flere download-sider på vej.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage