PS4-devkits på vej ud til studier

A10-processor og 8-16 GB ram
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-11-02

Ifølge VG247 er Sony i øjeblikket ved at sende den seneste version af PlayStation 4-udviklermodellen ud til spiludviklere.

Ifølge VG247's oplysninger, som de siger er blevet bekræftet fra flere kilder, er der tale om den anden af i alt fire planlagte udgaver af devkittet. Første version var essentielt bare et grafikkort, mens denne udgave minder mere om en modificeret PC. Den tredje version af hardwaren skulle ligge tæt op ad den endelige version, og være klar i januar, mens udviklerne skulle få leveret den endelige model til sommer.

Og hvad består den så af, Sonys PlayStation 4? Hjertet i maskinen er en A10-chip fra AMD, en såkaldt Accelerated Processing Unit (APU) der kombinerer CPU og GPU i én. Devkittet har enten 8 eller 16 GB ram, 256 GB fast lagerplads, og benytter blu-ray-skiver som medie. Det står ikke klart om lagerpladsen er en harddisk eller en SSD-disk.

Målet for maskinen skulle kunne være at afvikle spil i en opløsning på 1080p, med en billedhastighed på 60 billeder i sekundet, og gøre det i stereoskopisk 3D.

Desuden skulle Sony sigte efter undgå den problematiske lancering af PS3, således at PS4 kan lanceres til en "rimelig" ("affordable") pris, uden at mangle hestekræfter.

Ifølge VG247 kalder Sony kun maskinen for Orbis, og bruger slet ikke ordene "PlayStation 4".

Vi tør godt love at PS4 ikke kommer til at se sådan her ud.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage