"PS Vitaen er en håndholdt maskine med kræfter som en PlayStation 3, men uden fede spil." Sådan cirka kan meget af det vrøvl der fylder nettet forkortes ned. For hvor hører vi megen snak om hvor kraftig maskinen er, og hvor død den er.
Nu brugte jeg ordet vrøvl, og selvom jeg mener det, er det måske en anelse uretfærdigt. For det er let at se hvor det kommer fra. Nogle udviklere har nemlig rost maskinens hardware så meget, at det blev fjollet, og med mobilernes konstante stormflod af spil, virker den da også død. Men helt ærligt: maskinen er under et år gammel, og vi har allerede en bunke AAA-titler
Mine favoritter finder du ved at klikke her.
Er den teknisk så stærk som en Playstation 3? Nej, naturligvis ikke, men det behøver den heller ikke at være. En lavere opløsning gør, at den ikke behøver arbejde helt så hårdt for at levere. Man skal bare ikke forvente direkte ports, der kommer op på siden af originalerne. Og det er et af problemerne som Sony nu skal kæmpe med: deres arrogante og hypede PR-maskine kontra realiteterne.
Gravity Rush, Assassin's Creed III: Liberation, WipeOut 2048, LBP og Uncharted: Golden Abyss viser alle ganske fint at mindre end Playstation 3-kvalitet stadig kan levere en glimrende spiloplevelse, som endda er noget af det bedste på håndholdte maskiner.
Problemet er bare, at Sony har lovet for meget, at de har for mange forsigtige udviklere, og at de glemmer, at de har en PSN-butik, der i teorien kunne flyde over med billige og sjove spil. Som det er nu, lander der måske et par titler til omkring en halvtredser på deres mini-tjeneste på en måned. Endda oftest uden promovering. Og det er helt galt. Ikke alene skal Sony kæmpe med de mobile platformes enorme udvalg og mange daglige tilføjelser, men de skal også kæmpe med prisen. Og de taber begge steder.
En lille spiloplevelse i snack size skal ikke koste alverden, faktisk skal den helst lande på netop det en snack eller en cola i den lokale kiosk koster. Det vil sige maks en tyver. Så har man nemlig lyst til at tage chancen.
Når det så er på plads, bør Sony sikre sig, at mange af de rigtigt dygtige iOS-udviklere får porteret deres spil til PS Vita. Det er nemlig ikke så svært som man skulle tro. Først og fremmest skal man rette blikket mod de hundrede af titler der understøtter iCade (en fysisk controller i et mini arcade-kabinet). Så er der nemlig et minimum af ændringer der skal foretages, udover selvfølgelig kodningen.
Så skal man kigge mere på at sikre konverteringer af kendte spil, fremfor at satse på udelukkende eksklusive titler, ganske enkelt fordi markedsføringen så kan være mere massiv. Need for Speed: Most Wanted er et godt eksempel på udnyttelse af de store formaters reklamebudget. Hvis jeg var marketingsmand fra årtusindeskiftet ville jeg sikkert stå og råbe synergi, synergi, synergi.
Aporpos marketing. Jeg gider ikke se en reklame for en kvinde med fire bryster. Jeg vil høre om spillene. Jeg vil se mulighederne. Ikke have en stilistisk reklame for en feature, de fleste af os alligevel finder gimmicky.
Jeg håber, at det kommende PS Plus til Vitaen kan hjælpe på sagerne. Men jeg aner det ikke, for Sony er tavse som graven. Jeg håber at der kommer gang i Minis. Men igen jeg aner det ikke. Jeg har ligesom så mange andre PS Vita-ejere en masse håb for maskinen. Og hvor ville jeg ønske at Sony gad oplyse os mere.
Der er masser af fede titler, der er masser af potentiale, og der er interessante tiltag på vej. Men fortæl os da om dem fremfor at gentage nogle reklame-ideer, der virkede og var trendy i sluthalvfemserne.
Både PS Vita og forbrugerne fortjener en bedre behandling.
Lang Lørdag er Gamereactor-redaktionens mere personlige kommentar på tidens strømninger i spilbranchen.