Vandt du Diktatoren?

Blu-ray-film og signeret cover
Tekst: Redaktionen
Publiceret 2012-11-12

Du husker måske, at vi sidste måned kørte en konkurrence om filmen Diktatoren, hvor vi ville høre jeres bud på hvad I ville foretage jer, hvis I pludselig blev udnævnt til enevældig diktator for en bananrepublik.

Det kom der mange sjove svar ud af - vi har fundet vores to favoritter, som hver især bliver belønnet med et eksemplar af filmen på blu-ray.

Vinderen blev Daniel C, med brugernavnet Spell_it, for denne højtidsaktuelle diktatorplan:

Når jeg bliver diktator, så er der lige et par små ting vedr. jul der lige skal fikses...

1. Det straffes med tommelskruer og skridtspark at begynde at reklamere for jul FØR november! Julehygge ja tak. Julestress i flere måneder i forvejen, nej tak.

2. Alle kantiner skal tilbyde ris ala mande og frikadeller alle dage i december. Med mandelgave selvfølgelig.

3. Der skal produceres mindst én ny voksen julekalender hvert år, og den skal også være sjov... Overdommer? Undertegnede.

4. Den afskylige Julebryg fra Tuborg bliver slettet fra alle historiebøger, og må aldrig laves igen. J-dag beholder vi, muligvis ophøjet til helligdag.

5. Bløde pakker er forbudt! Period! Med mindre det er lækkert undertøj til damerne...

Som vinder af førstepræmien får Spell_it desuden tilsendt et blu-ray sleeve signeret af Sacha Baron Cohen selv.

Andenpladsen går til Bertam C, brugernavn gummisokken, for denne selvindsigtsfulde og troværdige diktatur-udredning:

Ville grine højlydt efter at have fået overrakt beskeden om min nye status. Derefter ville jeg gå i en dybt-tænkende tilstand og gruble over, hvorfor pokker det lige var mig der var blevet valgt til denne post. Efter megen overvejelse ville jeg indse, at hele situationen ingen mening gav ,og at intet svar ville kunne redegøre valget af mig som diktator.

Ville så tænke "Ah, screw this", læne mig tilbage, bade i korruptionspenge, drikke folkets tårer og bare være ond.

Tillykke til vinderne!

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage