Er du nysgerrig efter at finde ud af hvad DMC Devil May Cry er for en størrelse, så kan du få syn for sagen i næste uge. En demo af spillet lander nemlig på PSN og Xbox Live den 20. og 21. november. Det skriver Capcom på deres community-side.
Demoen indeholder to missioner, hvoraf den ene byder på en stor bosskamp. Der vil være flere sværhedsgrader tilgængelige, inklusiv den "remixede" Son of Sparda, der først er tilgængelig når man har gennemført demoen. Desuden kan man få en smagsprøve på systemet til opgradering af våben, og der skulle også være et par hemmeligheder skjult.