Hi-Fi Rush 2 lader til at få en mere åben verden

Tango Gameworks er genopstået takket være Krafton, og de fortsætter snart arbejdet.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-10-03

Hi-Fi Rush 2 er ikke officielt blevet afsløret, men vi ved nu med sikkerhed at netop denne titel kommer til at gå i fuld produktion så snart Krafton har fået overført rettighederne til IP'en efter de købte dem fra Microsoft for noget tid siden.

Men ikke nok med at Krafton har bekræftet at Hi-Fi Rush 2 vil blive lavet, de har også bekræftet at studiet faktisk havde en seks måneder gammel prototype på spillet da det hele faldt fra hinanden, og det er ud fra den at arbejdet vil fortsætte. Maria Park, der er Head of Corporate hos Krafton, har fortalt GamesIndustry.biz at de blandt andet undersøger om det vil give mening at give spillet en mere åben verden:

"They want to make sure it surpasses the expectations of the existing fans. For instance, some of the feedback about Hi-Fi Rush was that some people felt it was just going through factories, so now they want to give a more open world type of experience. I don't think it's going to be completely open world, but a more dynamic environment you play in. Also, having more advanced technology applied to the rhythm action so that it feels more synchronised."

Netop det at Park slår fast at spillet ikke bliver "open world" i traditionel forstand, men bare en mere åben verden lyder godt, synes du ikke?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage