Microsoft stopper produktionen af AR-headsettet HoloLens

Hverken privat eller på arbejde virker det til, at folk har behov for at få deres virkelighed "forbedret" med computergrafik.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2024-10-03

Microsoft AR-headset, Hololens 2, der udvider dit synsfelt med grafiske elementer og lader dig manipulere digitale objekter med hænderne, ligner noget fra en 90'er science fiction-film.

Med en pris på lige knap 29.399 kroner, der det da heller ikke et produkt rettet mod den almindelige forbrugere, og noget tyder på, at Microsoft også haft svært ved at sælge headsettet til virksomheder.

Til mediet The Verge bekræfter Craig Cincotta, communications general manager hos Microsoft, at headsettet er udgået af produktion, og at al support for produktet vil slutte ved udgangen af 2027.

Cincotto meddeler, at man stadig fremover vil investere i mixed reality-løsninger, men "i partnerskab med det bredere mobiltelefon og mixed reality hardware økosystem."

Hvor hverken private virksomheder eller forbrugere virker synderligt interesserede i AR-headsets, så kan Microsoft dog glæde sig over, at der er ét sted, hvor der ikke mangler penge til at investere i dyrt legetøj. Microsoft er nemlig stadig "fully commited" til deres IVAS headset, som man leverer til det amerikanske militær.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage