I en ny undersøgelse fra Midia Research (et britisk research- og analyse firma) kan man se, at størstedelen, 53%, af de adspurgte i en undersøgelse foretaget i USA, England, Tyskland, Australien, Canada, Frankrig, Sydkorea og Brasilien, foretrækker singleplayer spil - og den præferencer stiger efterhånden man bliver ældre.
Der er rigtigt mange penge at tjene, hvis man bryder igennem på live service markedet, se bare på Fortnite, Roblox og League of Legends - med det er også et benhårdt marked, hvor man balancere på et knivsæg mellem success og fiasko. For nylig mærkede Sony og de stakkels udviklere fra Firewalk Studios det på den hårdeste måde med Concord, som fik lov til at leve i omkring 14 dage, inden det blev fjernet på grund af et nærmest udeblivende salg.
Selv om der er meget stor fokus på live service for tiden, fordi der ligger så store penge gemt der, så har spillerne kun et fast antal timer i deres liv til at spille og det antal timer bliver kun mindre og mindre med alderen - og det er svært at få gamerne flyttet fra et live service spil til et nyt.
Younger players prefer PVP, which captures a large swathe of consumer attention and engagement and is enjoyed by all generations. Convincing players - and their friends - to leave for new titles is a huge barrier.
Live-service games are the homes of many highly engaged players. Getting them (and their friends) to relocate permanently to another live-service game is a big ask.
- Midia Research
Ifølge undersøgelsen stiger præferencen mod singleplayer spil jo ældre man bliver. Blandt de yngre spillere, er der større fokus på at spille sammen med andre, men efterhånden som livet rammer, for manges vedkommende i midten af 20'erne, bliver det sværere at koordinere spille-sessions med venner og fokus flyttes langsomt over mod singleplayer. Blandt de 20-24 årige foretrækker 35% singleplayer spil mens 43% foretrækker online PVP - de tal er blandt de 45-54 årige ændret til henholdsvis 65% og 30%. (Det er værd at bemærke, at respondenterne kunne vælge flere svar her, så tallene ender oppe over 100%)
Hvad tænker du om det? Kan du mærke, at din præference for singleplayer spil har ændret sig, efterhånden som du er blevet ældre? Eller om din spilpræference helt generelt, har ændret sig med alderen?
Du kan læse mere mere hos Midia Research her.