Selvom det naturligvis ikke er sikkert, så lader der ikke til at være meget interesse i Until Dawn på PC, eftersom det er Sonys svageste PC-lancering nogensinde. Men det kan være at der er interesse i en filmatisering af den samme historie?
Sådan en er i hvert fald undervejs fra den succesfulde gyserinstruktør David F Sandberg, og denne filmfortolkning af PS4-gyseren er nu filmet færdig i Budapest. Det har han afsløret på Instagram.
Filmen er skrevet af Gary Dauberman, der for nylig instruerede King-fortolkningen Salem's Lot, som dog ikke har klaret sig synderligt godt blandt anmeldere. Sandberg lader dog til at være spændt. Han har sagt dette til Hollywood Reporter:
"I've been longing to do horror again after Lights Out and Annabelle: Creation, and this film explores the many great subgenres of horror to create the most terrifying experience possible,"
<social>https://www.instagram.com/p/DAupl0Oo9Su/</social>