Gotham Knights endte ikke helt med at blive det projekt mange ønskede det skulle være, og heller ej formåede udvikler Warner Bros. Montreal at udgive en patch eller udvidelse efter lanceringen der ændrede spillernes forhold til det.
Men alt tyder på at studiet kommer til at fortsætte med at arbejde indenfor DC Comics-universet, og det bekræfter et nyt jobopslag. Dette jobopslag er for en Senior Producer, hvor det specifikt nævnes at den ansatte skal "join its Game Development team, working on AAA titles set in the DC Comics Universe."
Det skal siges at det ikke nævnes hvor langt studiet er med dette projekt, og siden Gotham Knights kun er to år gammelt, så går vi ikke ud fra at studiet er i fuld produktion, medmindre de to spil har været udviklet sideløbende.
Er du glad for at studiet holder ved?