Wii U blev lanceret i Nordamerika i weekenden, og ifølge CVG er Twitter blevet oversvømmet med indlæg, der fortæller om en 5 gigabyte stor firmware-opdatering, der skal downloades første gang konsollen sættes til nettet.
Opdateringen har taget op til fire timer at gennemføre for de nyklækkede Wii U-ejere. Den er desuden helt essentiel, eftersom den er nødvendig for at gå online, overføre data fra Wii til Wii U, og en masse andet.
Nogle brugere har lukket deres Wii U ned under den langsomme opdateringen, hvilket tilsyneladende har ødelagt konsollen. Det er nok værd at have i tankerne inden den danske lancering.
Da der er 11 dage til Wii U kommer i handlen herhjemme, krydser vi fingre for at opdateringen måske ikke bliver nødvendig på vores kanter.