Rygte: Hogwarts Legacy Definitive Edition er en 10-15 timer lang DLC

Vi kan se frem til nye historie- og sidemissioner.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2024-10-14

For noget tid siden kom det frem, at Rocksteady oven på den skuffende lancering af Suicide Squad: Kill the Justice League arbejdede på en såkaldt Director's Cut-udgave af Hogwarts Legacy.

Præcist hvad denne udgave ville indeholde, meldte historien ikke noget om, men nu er vi blevet lidt klogere takket være en nyhed fra Insider Gaming.

Ifølge mediet vil Director's Cut indeholde 10-15 timers nyt indhold i form af nye historie- og sidemissioner, samt nye aktiviteter og kostumer.

Director's Cut vil både inkluderes i en ny udgave af spillet samt sælges som en DLC for et sted mellem 20 og 30 dollars, anslår Insider Gaming.

Det nye indhold forventes at udkomme en gang næste år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage